Gratis retshjælp i erstatnings- og forsikringssager

Hvis du i fritiden, på dit arbejde, i trafikken, ved et overfald, i forbindelse med hospitalsbehandling eller i andre sammenhænge er blevet påført en personskade, har du behov for min bistand for at sikre, at du får den størst mulige erstatning for skaden.
Jeg tilbyder dig en GRATIS on-line retshjælp i sådanne sager.
Via skemaet nedenfor (klik her) har du adgang til, direkte her på hjemmesiden, at udfylde og besvare de spørgsmål, som har relevans for din erstatningssag. Det er en gratis retshjælp.
Når du er færdig, bliver skemaet sendt til e-mailadressen tc@advobo.dk.
Du kan også downloade skeamet i tre forskellige formater her:
Microsoft Office Word 97-2003
Microsoft Office Word 07
PDF-format
Det gør ikke noget, at du ikke har besvaret alle spørgsmål, men det er vigtigt, at du har indtastet dit navn, dine fødselsdata, adresse, telefonnummer og e-mail adresse korrekt, ellers kan jeg ikke give dig den gratis retshjælp.
Det er også vigtigt, at du skriver dato og dit navn i den sidste rubrik i skemaet, hvor du giver samtykke til, at jeg kan benytte din e-mail i andre sammenhænge, f.eks. til fremsendelse af reklamemateriale, generel orientering om erstatnings- og forsikringssager og lignende informationer.
Du vil senest 2 uger efter modtagelsen af oplysningsskemaet i korrekt udfyldt stand blive kontaktet telefonisk med henblik på at aftale et tidspunkt, hvor du kan komme til et gratis og uforpligtende møde på adressen Ryttergade 11, 5690 Tommerup.
Det ovenstående forudsætter naturligvis, at jeg på baggrund af dine oplysninger mener, at du har behov for advokatbistand, og at jeg ved en sådan bistand kan bidrage til, at der udbetales dig yderligere erstatning.
Hvis jeg ikke mener, at dette kan lade sig gøre, vil du inden 2 uger efter modtagelsen af oplysningsskemaet modtage en e-mail med denne besked, og den vurdering af sagen, jeg har foretaget vil naturligvis være gratis.