Mine kompetenceområder

Her kan du læse om, hvilke sager jeg beskæftiger mig med.

Min opgave som advokat er ikke så meget at orientere klienterne om retsstillingen på et bestemt retsområde, men mere at sætte fokus på, hvilke mål mine klienter ønsker at nå i en konkret situation, og herefter hjælpe mine klienter med at nå dette mål, hurtigst muligt og til konkurrencedygtige priser.

Som enkeltmandsvirksomhed kan jeg i visse tilfælde kun give denne målrettede rådgivning, som klienter efterspørger, hvis jeg kan trække på et netværk af rådgivere, som kan supplere min advokatrådgivning og dermed bidrage til, at mine klienter opnår de rigtige løsninger hurtigst muligt og til konkurrencedygtige priser.

Som du kan se på hjemmesiden under feltet Samarbejdspartnere, har jeg et netværk af advokater, virksomhedskonsulenter, revisorer og andre virksomheder, som jeg benytter, hvis det er nødvendigt for at give dig eller din virksomhed den bedst mulige rådgivning.

Det drejer sig både om rådgivning til private og til virksomheder.

 

Erstatning for personskade og forsikring

Jeg har i mere end 25 år beskæftiget mig med rådgivning af klienter, som er kommet alvorligt til skade ved færdselsuheld, ved arbejdsskader, ved fejlbehandling på hospital, læge eller tandlæge, ved sportsudøvelse eller på anden måde.

 

Hvis du klikker på klienter, kan du se en række videoer indeholdende interviews med nogle af de klienter, som har fået store erstatninger som følge af min rådgivning.

 

Du vil altid have behov for min rådgivning, hvis du er kommet alvorligt til skade.

 

Hvis du fravælger rådgivning, bliver du en nem og billig sag for forsikringsselskabet.

 

Er du kommet alvorligt til skade, kan du ved at klikke på retshjælp få et gratis og uforpligtende møde hos mig, hvor jeg vil vurdere din sag og give dig et godt tilbud.

 

Udfyld kontaktformularen direkte på hjemmesiden, så kontakter jeg dig for et møde, eller ring og bestil tid hos min sekretær Tine Christensen på direkte telefon: 40480533 eller på e-mail tc@advobo.dk.

 

 

Når det knager i ægteskabet

konflikt

Opstår der konflikter i et samvirke, det være sig i et ægteskab eller i en virksomhed, så er det vigtigt at søge professionel bistand så hurtigt som muligt.

Det er altid nemmere at løse problemerne, inden det går helt galt, end når det er gået rigtig galt.

Jeg tror på krisestyring som værktøj til konfliktløsning.

Drejer det sig om problemer i dit ægteskab eller samlivsforhold, så er det vigtigt, at du søger min bistand inden separationen eller skilsmissen, fordi det kan få stor betydning for din økonomiske og personlige situation, at din endelige beslutning om at søge separation eller skilsmisse, eller at forlade din samlever, først træffes efter du har fået min rådgivning.

Det gælder i relation til dine pensionsrettigheder, en eventuel fælles bolig, dine forsikrings- og ansættelsesforhold, spørgsmålet om børne- og ægtefællebidrag, forældremyndighed, børnenes fremtidige bopæl, din stilling ved et eventuelt efterfølgende ægtefælleskifte, eller det økonomiske opgør, der eventuelt skal finde sted ved samlivsophævelse uden ægteskab.

 

Når det knager i virksomheden

Det samme gælder, hvis du i din virksomhed får problemer med økonomi, med dit personale, med dine partnere, dine leverandører, de ansattes fagforening eller andre, som har med din virksomhed at gøre.

Kontakt mig og helst inden det hele er løbet af sporet. Hvis du først kontakter mig, når problemerne er gået i hårdknude, så bliver løsningerne som oftest dobbelt så dyre og resultaterne halvt så gode.

Som ejer eller medejer af en virksomhed har du den samme mulighed, som borgere har, for at gøre brug af den gratis retshjælp, jeg omtaler på hjemmesiden.

 

Forældremyndighedssager

Kontakt mig, hvis du som far eller mor kommer i en situation, hvor forældrene ikke kan blive enige om, hvem af forældrene, der skal have del i forældremyndigheden over et eller flere børn, eller hvis forældrene ikke kan blive enige om, hvorvidt barnet/børnene skal have bopæl hos far eller mor.

 

Som regel kan du få gratis advokatbistand til sådanne sager, og derfor behøver du ikke være tilbageholdende med at søge min bistand.

 

Du vil sammen med den anden forælder blive kaldt til møde på Statsforvaltningen, som vil forsøge at mægle forlig.

 

Hvis forældrene ikke kan blive enige, kan du allerede under mødet på Statsforvaltningen nævne, at du gerne vil have mig som din advokat. Så behøver du ikke gøre mere, for jeg vil kontakte dig, så snart jeg får besked fra retten om, at du har ønsket mig som din advokat.

 

 

Ejendomshandler

Uanset om du skal sælge eller købe et hus, en ejerlejlighed, et sommerhus eller andre former for fast ejendom, har du behov for professionel rådgivning.

 

Som sælger har du formentlig en ejendomsmægler, hvis opgave det primært er at finde en køber til dit hus og rådgive dig om, til hvilken pris dit hus kan sælges.

 

Derfor har du både som sælger og som køber behov for advokatrådgivning vedrørende alle andre forhold af betydning for dig som sælger eller køber af fast ejendom.

 

Gør din økonomi den tjeneste at søge rådgivning hos advokat, når du skal sælge eller købe fast ejendom.

 

Jeg tilbyder dig en rådgivning, der er tilpasset dit behov i forhold til netop den ejendom, du ønsker at sælge eller købe.

 

Jeg giver dig et GRATIS TILBUD på en fast pris for rådgivning af dig, hvis du står for at skulle sælge eller købe fast ejendom.

 

Send mig en mail på hlr@advobo.dk med dit navn og mobilnummer, samt oplysning om ejendommens adresse, art (parcelhus, ejerlejlighed, sommerhus, byhus, landbrug m.v.), alder, senest offentliggjorte vurdering samt den pris, ejendommen udbydes til.

 

SKRIV ALDRIG UNDER PÅ EN KØBSAFTALE, FØR DU HAR TALT MED MIG!!

 

 

Testamenter/ægtepagter

Hvis du lever i et parforhold, uanset om du er gift, lever i registreret partnerskab, eller lever papirløst, er det en rigtig god idé at søge advokatbistand om testamente/ægtepagt.

 

Det kan have store økonomiske konsekvenser for din, din partners og jeres børns økonomiske fremtid, hvis I ikke foretager jer noget!

 

Ved brug af testamente, eventuelt i kombination med ægtepagt, samt målrettet rådgivning vedrørende forsikrings- og pensionsforhold, kan du og din partner regulere jeres og jeres børns formueforhold i tilfælde af separation, skilsmisse, samlivsophævelse og død, så disse begivenheder ikke også får uoverstigelige økonomiske konsekvenser.

 

Gør du og din partner intet, er det ret sandsynligt, at én af jer - og måske også jeres børn - får en ubehagelig overraskelse af økonomisk art senere i livet.

 

Jeg tilbyder at give dig og din partner en totalrådgivning af jeres behov for gennem testamente/ægtepagt at skabe den løsning, som I ønsker for jer og jeres børn.

 

Jeg giver dig et GRATIS TILBUD på prisen for en sådan rådgivning samt hvad den vil koste, hvis du og din partner beslutter at oprette testamente og/eller ægtepagt.

 

 

Retssager

konflikt

 

Jeg møder næsten dagligt i retten, og jeg har møderet for Østre Landsret, Vestre Landsret og for Højesteret.

Det har været en glæde for mig at flere af mine advokatkolleger henviser retssager til mig, hvis der opstår habilitetsproblemer på et advokatkontor, så ingen af advokaterne fra det pågældende kontor må føre sagerne.

At føre retssager er et af mine hovedområder, og den erfaring førelsen af retssager har givet mig, har mine klienter i andre sager, og navnlig i erstatningssagerne, haft fordel af, fordi så mange af erstatningssagerne på grund af forsikringsselskabernes modvilje mod at udbetale erstatning ender som retssager.

Jeg påtager mig også førelsen af voldgiftssager.

Hvis du eller din virksomhed bliver sagsøgt, eller selv overvejer at anlægge retssag eller voldgiftssag, så vil jeg gerne rådgive om, hvorvidt sagen bør føres, og hvis dette er tilfældet, vil jeg gerne føre sagen for dig eller din virksomhed og gerne helt til Højesteret, hvis jeg mener, sagen bør ankes, og muligheden for anke til Højesteret er til stede.

 

Andre sager

Skal du som borger eller som ejer af en virksomhed sælge eller købe fast ejendom, få rådgivning om erhvervslejemål, om generationsskifte, lave testamente eller ægtepagt, har du problemer med offentlige myndigheders tilladelser eller afslag på ansøgte goder, eller har du behov for rådgivning om ansættelsesretlige forhold, behandler jeg også sådanne sager, eller henviser til mine samarbejdspartnere.

Opremsningen er ikke udtømmende.

Du skal vide, at du altid er velkommen til GRATIS at kontakte mig for at høre, om jeg kan hjælpe dig med en sag.

 

 

Småsager

Småsagsprocessen er en relativt ny form for retsproces. Det er en forenklet procesform for et par særlige typer af sager, der ofte medfører hurtigere sagsbehandlingstid.

Der findes tre typer småsager:

  • Sager med en økonomisk værdi på højst 50.000 kr. inden tilskrivning af renter og omkostninger. Måske er dit TV gået i stykker, og du ønsker nu pengene tilbage, eller måske har du lånt penge ud til din nabo, som han nu ikke vil betale tilbage.
  • Sager uden en egentlig økonomisk værdi, hvor du eksempelvis ønsker at få modparten til at foretage en bestemt handling. Måske ønsker du ikke pengene tilbage for dit TV men vil bare have butikken til at reparere det.
  • Sager der ikke falder indenfor mulighed 1 eller 2, men hvor parterne aftaler, at sagen skal føres i småsagsprocessen.