Jens' sag
I maj 2004 var jeg ude for en færdselsulykke, og modparten havde hele skylden. Først i august samme år kom jeg så meget til hægterne, at jeg kunne søge advokatbistand angående erstatning.
I maj 2004 var jeg ude for en færdselsulykke, og modparten havde hele skylden.
Først i august samme år kom jeg så meget til hægterne, at jeg kunne søge advokatbistand angående erstatning.
Den advokat, jeg først kontaktede, gjorde ikke rigtig noget ved sagen, og det var jeg nedtrykt over.
Jeg ville så overgive sagen til en anden advokat, og her kom Erik Bo så ind i billedet, og så gik det stærk med forhandlinger med forsikringsselskabet.
Erik Bo stillede krav, og så var forsikringsselskabet pludselig forhandlingsvenlige. Erik Bo bad forsikringsselskabet om at indbetale, hvad forsikringsselskabet mente, jeg skulle have, og da det var sket anlagde Erik Bo retssag mod forsikringsselskabet til betaling af yderligere et større beløb i erstatning.
Det var en stævning med hele 22 bilag og med omtale af en ny højesteretsdom, som gav mig medhold i en sag, der lignede min.
Nu kom der pludselig fart i sagerne, og der kom nye tilbud fra forsikringsselskabet, som Erik Bo forhandlede frem til det endelige resultat, som jeg er godt tilfreds med.
Alt i alt var det en virkelig god oplevelse og hjælp både fra Erik Bo og fra hans sekretær Tine.
Jeg kan varmt anbefale andre at søge hjælp hos Erik Bo og hans nye firma.
Jens