Anja Sørensen

 



Det hele startede i 1999 med, at jeg blev gravid med tvillinger - en ønskegraviditet, som var længe ventet..

 

Om natten til søndag den 2. juli 2000 skete det, at jeg blev indlagt på Odense Universitetshospital med begyndende svangerskabsforgiftning. Der blev sagt, at nu var det tid til at få vores tvillinger ud, og at det blev ved kejsersnit.

Jeg valgte rygmarvsbedøvelse for at være ved bevidsthed, når vores børn kom til verden. Det har jeg aldrig fortrudt. Men den glædelige begivenhed blev til et langt mareridt, da lægen ved et uheld perforerede min tyndtarm og sagde, at den ville han lappe sammen til sidst. Han havde bare overset, at der i min journal stod, at jeg lider af morphus chron, som er en kronisk tarmlidelse, så han skulle have til-kaldt en tarmkirurg.

Det blev starten til et langt forløb med 14 operationer, før jeg kunne få et tåleligt liv.

Under forløbet skulle jeg også søge erstatning og kæmpe for at få det som rettelig tilkom mig, så i slut-ningen af 2001 og med gode venners hjælp blev jeg henvist til Erik. Det er nok den bedste beslutning, jeg nogensinde har truffet med hensyn til min erstatningssag.

Det første møde var godt nok lidt skræmmende.

Erik virkede lidt stiv og regelret, men med tiden har jeg opdaget, at skinnet bedrager. Erik er en lun og humoristisk person, som har hjertet på rette sted og som kæmper for sin klient.

Det samme gør hans søde sekretær Tine. Der er altid tid til en snak, også om andet end erstatning og hvad deraf følger. Og der er hjælp at hente, for han kæmper og hjælper med at få tingene til at fungere, når der problemer - også selv om det måske ikke lige sorterer under hans erhverv.

På grund af hans stædighed og indsats, og ca. 8 år senere har jeg/vi afsluttet min sag, og jeg er endt op med mere en 2 mio. kr., en mén-grad på 100% samt et erhvervsevnetab på 100%.

Jeg har godt nok ikke mit gamle liv, men et nyt som er OK.

Der er lidt på bankbogen til alderdommen og de udgifter, der har været under mit lange forløb til pasning af tvillinger o.s.v. er betalt.

Jeg har også lidt til at forkæle familien og mig selv. Det kan jeg takke Erik og Tine for, for hvis jeg havde taget imod det forlig på 500.000 kr., som Patientforsikringen tilbød mig, så havde vi kun kunnet få dækket de udgifter, der kom i den 3 - 4 år lange periode, hvor jeg valsede ud og ind af Odense Universitetshospital og ikke selv kunne passe vores tvillinger.

Så hvis jeg nogensinde selv eller andre skulle få brug for en erstatningsadvokat, så ved jeg hvem! Og der hersker ingen tvivl om, at navnet er Erik Bo Rasmussen!

Anja Sørensen